Fri fragt over 499 kr 100% dansk webshop 30 dages fuld returret Fuld tilfredshed eller penge retur Kundeservice: Kontakt os her
Udgivet d. 04-01-2023

Sådan monterer du din loftshængte biopejs fra Le Feu

I den her video kan du se hvordan du monterer din loftshængte biopejs fra Le Feu.

Det er ret nemt, og det tager kun 15 minutter.

 

 

Det er vigtigt hvilket materiale du monterer din loftshængte biopejs på, da biopejsen i sig selv vejer 25 kg.

Af den grund, er et loft som blot er pudset hvor der er hønsenet/halm og puds ikke stærkt nok.

Har du et gipsloft skal du sikre dig, at biopejsens loftbeslag bliver monteret i et stabilt materiale, som fx. i forskallingsbrædderne, eller hvis der er 2 lag gips, er det også fint.

Beton- og trælofter er stærke nok.

Når du vælger skruer, er det vigtigt at skruerne kan holde til belastningen, da biopejsen i sig selv vejer 25 kg. Der medfølger kun skruer til at samle biopejsen med, ikke til montering i loftet, da det er meget forskelligt hvilken type lofter biopejsen skal monteres på.

Start med at bore passende huller til rawlplugs og skruer, der hvor din nye biopejs fra Le Feu skal hænge.

Derefter monterer du beslaget.

Når beslaget er monteret korrekt i loftet, monterer du evt. beslaget til skrå lofter, hvis du har købt det, og derefter stangen som går fra beslaget og ned til kuplen.

 

Nu kan du montere kuplen på stangen, med den medfølgende bolt, som går igennem kuplen og direkte op i stangen, der har gevind. Den her model kan drejes 360°, så du kan selv bestemme hvilket retning den skal varme.


Når kuplen sidder korrekt, går du videre til brænderen, som lige skal samles, inden du kan tage den i brug.

Sådan samler du brænderen til din biopejs


Du starter med den del af brænderen der ligner en kasse. I kassen lægger du den del hvor bioethanolen skal hældes i. Derefter tager du frontpladen der skal sidde foran på kassen, og til sidst skal pladen der fungerer som lukkemekanisme på plads. Sørg for, at den nemt kan glide frem og tilbage, så du kan justere hvor høj flammen skal være og slukke biopejsen, hvis du ønsker det.


Brug altid den medfølgende justerstang, så du undgår at brænde dig.

Når brænderen er samlet, kan du hælde 1,5L bioethanol i den og sætte den ind i kuplen. Når den står stabilt i kuplen, kan du antænde bioethanolen og nyde varmen og den hygge biopejsen giver.

Der medfølger skruer og bolte til alle måder du kan montere din biopejs på, så bliv ikke forvirret af overskydende skruer når du er færdig med monteringen (dog ikke til væg eller loft). Gem dem blot, til du måske får brug for dem, hvis du på et tidspunkt ønsker at montere din biopejs på en anden måde end du gør nu.


Ønsker du en anden montering, finder du tilbehør til din biopejs og forskellige monteringer her og når du mangler bioethanol, finder du det her.

Kurven er tom