Fri fragt over 499 kr 100% dansk webshop 30 dages fuld returret Fuld tilfredshed eller penge retur Kundeservice: Kontakt os her
Udgivet d. 04-01-2023

Sådan monterer du din væghængte biopejs fra Le Feu

I den her video kan du se hvordan du monterer din væghængte biopejs fra Le Feu.

Det er ret nemt, og det tager kun 15 minutter.

Vær opmærksom på, at vi ikke anbefaler at montere en væghængt biopejs fra Le Feu på en gipsvæg. Kun hvis væggen har minimum 2 lag gips, eller hvis du kan sætte skruerne fast i lægterne der ligger bag gipsen.

Der medfølger kun skruer til at samle biopejsen med, ikke til montering på væggen, da det er meget forskelligt hvilken type væg biopejsen skal monteres på.

Når du vælger skruer, er det vigtigt at skruerne kan holde til belastningen, da pejsen i sig selv vejer 25 kg.

Start med at bore passende huller til rawlplugs og skruer, der hvor din nye biopejs fra Le Feu skal hænge.

- Det er meget vigtigt at den hænger lige, så frem med vaterpasset.

Når beslaget er monteret korrekt på væggen, sætter du kuplen på beslaget, og skruer det fast med en af de bolte der følger med. Test at biopejsen kan drejes på beslaget, hvis du ønsker det.

Når kuplen sidder korrekt, går du videre til brænderen, som lige skal samles, inden du kan tage den i brug. 

 

Sådan samler du brænderen til din biopejs

Du starter med den del af brænderen der ligner en kasse. I kassen lægger du den del hvor bioethanolen skal hældes i. Derefter tager du frontpladen der skal sidde foran på kassen, og til sidst skal pladen der fungerer som lukkemekanisme på plads. Sørg for, at den nemt kan glide frem og tilbage, så du kan justere hvor høj flammen skal være og slukke biopejsen, hvis du ønsker det.

Brug altid den medfølgende justerstang, så du undgår at brænde dig.

 

 

Når brænderen er samlet, kan du hælde 1,5L bioethanol i den og sætte den ind i kuplen. Når den står stabilt i kuplen, kan du antænde bioethanolen og nyde varmen og den hygge biopejsen giver.

Der medfølger skruer og bolte til alle måder du kan montere din biopejs på, så bliv ikke forvirret af overskydende skruer når du er færdig med monteringen. Gem dem blot, til du måske får brug for dem, hvis du på et tidspunkt ønsker at montere din biopejs på en anden måde end du gør nu.

Ønsker du en anden montering, finder du tilbehør til din biopejs og forskellige monteringer her og når du mangler bioethanol, finder du det her.

 

 

Kurven er tom

😱 VI FLYTTER LAGER - KÆMPE FLYTTE UDSALG! 😱