Sådan samler du din Ground Steel biopejs fra Le Feu
I den her video kan du se hvordan du samler din Ground Steel biopejs fra Le Feu.
Det er ret nemt, og det tager kun 15 minutter.
Når du går i gang med at samle, tager du udgangspunkt i bundpladen, hvor du monterer stangen på, med en af de medfølgende bolte. Der er gevind i stangen.
Når stangen sidder som den skal, tager du kuplen, som skrues fast med en medfølgende bolt, inde fra kuplen og ned i stangen.
Nu er biopejsen klar til at få brænderen ind, men først skal den også samles.
Sådan samler du brænderen til din biopejs
Du starter med den del af brænderen der ligner en kasse. I kassen lægger du den del hvor bioethanolen skal hældes i. Derefter tager du frontpladen der skal sidde foran på kassen, og til sidst skal pladen der fungerer som lukkemekanisme på plads. Sørg for, at den nemt kan glide frem og tilbage, så du kan justere hvor høj flammen skal være og slukke biopejsen, hvis du ønsker det.
Brug altid den medfølgende justerstang, så du undgår at brænde dig.
Når brænderen er samlet, kan du hælde 1,5L bioethanol i den og sætte den ind i kuplen. Når den står stabilt i kuplen, kan du antænde bioethanolen og nyde varmen og den hygge biopejsen giver.
Der medfølger skruer og bolte til alle måder du kan montere din biopejs på, så bliv ikke forvirret af overskydende skruer når du er færdig med monteringen. Gem dem blot, til du måske får brug for dem, hvis du på et tidspunkt ønsker at montere din biopejs på en anden måde end du gør nu.
Ønsker du en anden montering, finder du tilbehør til din biopejs og forskellige monteringer her og når du mangler bioethanol, finder du det her.
En Ground Steel biopejs (som alle fritstående biopejse) kan stå på gulvet inde i dit hjem, men du kan også tage den med ud på terrassen, bare den har et stabilt underlag at stå på.